4.-6. klasse
På mellemtrinnet balancerer undervisningen mellem det trygge og nære for barnet til en mere målrettet faglig og personlig progression for den unge.
Faglige og sociale fællesskaber
Mellemtrinnet på Malling Skole er for 4. - 6. klasse. Der gives overlevering ved skiftet fra indskoling til mellemtrin, og samtidig er vi meget opmærksomme på, at det vigtigt med en grundig overlevering, når dit barn skifter til udskolingen efter 6. klasse.
Børn lærer bedst i trygge rammer og det kræver en god og sund klassekultur. Vi er organiserede i klasser med en/to klasselærere samt en klassepædagog fra SFO eller fra fritidsklubben. Vi arbejder sammen om klassens trivsel.
Der er mange måder at lære på og vi gør vort bedste for at variere undervisningen, så vi bevarer elevernes glæde ved at lære i et forpligtende fællesskab.
Traditioner på mellemtrinnet
Vi samarbejder både på tværs af klasserne og årgange ved temadage, flexuge mv.
Vi har en god tradition for, at alle elever optræder/udstiller på skolens særlige dage. På denne måde understøtter vi skolens kultur.
Udover skolens fælles traditioner har vi på mellemtrinnet følgende traditioner:
- ugentlig morgensamling
- lejrtur i Dyngby (3. klasse)
- luciaoptog (5. klasse)
- Hvem vil være litterær? (5. klasse)
- social pejling (5. klasse)
- en uges lejrskole (6. klasse)
- Malling-mester i højtlæsning (6. klasse)
- årlig mellemtrinsuge, hvor 6. årgang laver avis og 3.-5. årgang har værksteder
Bevægelse i undervisningen
Der er forskellige formål med bevægelse i undervisningen:
- konsolidering af viden
- mind-breaks
- tilegnelse af ny viden
Bevægelse er med forskellig intensitet
Trivsel
Vi prioriteret trivsel i klasserne og fællesskabet på hele mellemtrinnet højt. I 3. klasserne er det et stort fokuspunkt at få skabt en god og solid kultur i klassen. Dette arbejde fortsættes videre gennem årene gennem f.eks. faget klassekultur, aktive forældreråd, samarbejde med SFO og klub, trivselsdage, flexuger, ture ud af huset samt faglig sparring med interne og eksterne samarbejdspartnere.
På Malling Skole har vi en inklusionsvejleder, som teams og elever kan blive tilknyttet i en periode. Inklusionsvejlederen kan være i klassen med en gruppe elever på "Mellemholdet" eller med enkelte elever i individuelle forløb. Undervejs i processen er der et tæt samarbejde med forældre og teamet. Målet er at få skabt det pædagogiske læringsrum, som eleven har brug for.
Pauser
Generelt har vi den holdning på mellemtrinnet at det er godt med frisk luft og udeaktiviteter i løbet af dagens pauser. Derfor skal eleverne være ude i minimum én pause om dagen. Hvilke pauser er forskelligt fra årgang til årgang.
Skole/hjem samarbejde
- Klasselæreren kontakter forældrerådet i klassen i begyndelsen af skoleåret og koordinerer punkter til det første forældremøde
- Årsplaner udkommer i efteråret
- Lærerne orienterer løbende om arbejdet i klassen via ugeplanen, lektiedagbog og evt. forældrebrev på intra/AULA
- Der skrives elevplaner én gang om året
- Der tilbydes en samtale om året (med dansk- og matematiklæreren). På 3. årgang deltager klassepædagogen.
- Yderligere samtaler aftales mellem lærere og forældre
- Lektier skrives i lektiedagbogen på intra/AULA
- På første forældremøde i 3. klasse deltager klassens lærere så vidt muligt.